topbar shiatsu yin yang

Diagnose

hara diagnose

 

 

Om Zen Shiatsu
'I Zen Shiatsu drejer alt sig om at fjerne blokeringerne i meridianerne. Først da kan energien (chi) strømme frit, og sættes den selhelbredende proces i gang.' Zen Shiatsu terapeut Karen Svensson

På denne side:

  1. Shiatsu
  2. Shiatsu og Ki (Chi)
      Hvordan arbejder Shiatsu med Ki
      Ki blokering
      Helbredelse: Genetablering af energistrømmen
  3. At blive ’forenet’
  4. Det unikke ved Zen Shiatsu
      Afbalancering af det lymbiske system
      Zen Shiatsu teknikken

    Coaching uden ord – omprogrammering
      Klientens selvhelbredelse
Karen Svensson shiatsu ryg behandling

Shiatsu
Shiatsu stammer fra ordene shi ’finger’ og atsu ’tryk’. I Zen Shiatsu forgår behandling gennem tryk på de meridianer (energibaner), som også akupunktur punkterne ligger på. Shiatsu bliver faktisk set som forgængeren for akupunktur – i stedet for at sætte nåle i punkterne, lægger behandleren et jævnt tryk på meridianbanerne med fingerspidser og håndflader, eventuelt også albuer og knæ. I Zen Shiatsu praksis er der er altid to steder på meridianen, hvor behandleren har ’kontakt’ samtidig – for eksempel to hænder, hånd og albue, fingerspidser og håndflade - så hun hele tiden har mulighed for ’skabe forbindelse’ mellem steder på meridianen, og kan følge den energi, også kaldet Ki (Chi), som enten stagnerer eller flyder igennem.

Shizuto Masunaga, grundlægger af Zen Shiatsu, fandt at denne forbindelse mellem to tryk punkter gør det muligt at kontrollere reaktionerne i det sympatiske (mere overfladiske) nervesystem for at stimulere og arbejde med det dybereliggende parasympatiske nervesystem (se også ’det parasympatiske nervesystem’ længere nede i teksten) hvor vores mere latente reaktionsmønstre (fysiske og psykiske) ligger.

Da vi i det moderne samfund, som vi lever i, konstant risikerer at blive drænet for mere energi end vi får tilbage, og typisk får færre muligheder for at regenerere, er det vigtigt at finde mere effektive måder at vedligeholde og genoprette sin fysiske og psykiske stamina. Shiatsu er en effektiv metode for at opnå denne regeneration. Shizuto Masunaga skriver: ’Jeg ser Shiatsu som en af de mest effektive behandlingsmetoder i det daglige – den kan bade behandle og forebygge sygdom.’

Til Top


Shiatsu og Ki (chi)

Shiatsu går ud på at genetablere energistrømmen i vores krop.
Denne energi kaldes Ki (Chi).
Ki (Chi) er det den motiverende kraft for vores kropsfunktioner, som er afgørende for vores generelle fysiske og psykiske tilstand. Den kører i kroppen gennem veldefinerede energibaner, som hedder meridianer.

I dag kender man til meridianer som de baner, akupunktur punkterne ligger på. Oprindeligt var det Shiatsu mestrene og andre ’manuelle’ behandlere, som kortlagde meridianerne baseret på empirisk (oplevelsesbaseret) forskning.*

Alle kan mærke energi, og det er et spørgsmål om øvelse at kunne arbejde med den. Du har sikkert oplevet at føle ’dårlig energi’ i et rum, eller netop ’god energi’. Vi kan mærke i kroppen, når det hele trækker sig sammen på grund af chok eller angst. I disse øjeblikke standser vores energi strøm. Følelsen er meget klar – man kan komme til at sige at ens ’blod stivnede i årerne’.

En anden måde at mærke vores Ki på, er at presse håndfladerne hårdt sammen i en bedende position, for så pludselig at give slip - så kan man føle en strøm af energi, som ligner elektrisk ladning, køre mellem hænderne.
Dette er også Ki.

Til top


Hvordan arbejder Shiatsu med Ki?
En Shiatsu behandler er typisk i stand til at stille en diagnose over klientens Ki niveauer i kroppens energibaner, også kaldet meridianer. Behandleren udøver et jævnt tryk på de meridianer, som hun har diagnosticeret. I Zen Shiatsu udøver man tryk simultant to steder på meridianerne. Meridianerne, som defineret i den klassiske/traditionelle kinesiske medicin, er blandt andet forbundet med vores organer og deres funktioner. Men de har også en relation til vores psykiske funktioner. Shiatsu behandleren mærker efter hvor Ki stagnerer, hvor der er for meget eller hvor der er for lidt. Tryk på den rigtige måde og på de rette steder bidrager til at genskabe flow i meridianerne – en stor sidegevinst er, at klienten også selv bliver mere bevidst om sin egen energi, sin krops tilstand og dens naturlige helbredelsesevne. Mange mennesker sukker, smiler, eller åbner nogle gange forundret øjnene, når der pludselig flyder energi, hvor der før var en blokering, eller når et område med overaktiv energi bliver ’released’.

Vi kalder vores bevidsthed om kroppens, sjælens eller omgivelsernes Ki ofte intuition eller instinkt, og vi er desværre blevet meget tilbøjelige til at feje denne intuition af vejen når den giver os budskaber, som fraviger fra vores intellektuelle overbevisninger. Men instinktet er faktisk noget, som vi er afhængige af, når vi bor i mere naturlige omgivelser, og skal kunne læse naturens tegn for at overleve. Da Tsunamier ramte Asien blev der slået fast, at mange af dyrene, elefanter osv. var trukket ind i landet langt før den første bølge ramte. Dyrene har jo stadig deres instinkter. Og de lytter til dem. Det er ikke tilfældet for mennesket. Jo mere vi mennesker kommer væk fra instinktet, jo mere vi afskærer os selv fra vores kerne. Der hvor vi kommer væk fra vores kerne og vores kontakt til omverdenen, i dette tomrum, kan sygdom eller ubehag opstå.

For at genetablere balans skal man genlære at tyde de signaler, som vi får. Det kan vi kun, hvis vores Ki bliver afbalanceret.  Kun når vores Ki er i harmoni med vores omgivelser kan vi kommunikere med vores omverden, tyde signalerne udefra, reagere på dem, og blive ’hele’ igen – derfra ordet ’at hele’.

Hvis man ser på den helt oprindelige, gamle betydning af de to kinesiske tegn, som udgør begrebet ’Shiatsu’, betyder ’Shi’ faktisk udover ’finger’ også ’bevidsthed’ og ’atsu’ udover ’tryk’ også ’at samle’. At samle sin bevidsthed. At blive én, at blive ’hel’.

Til top

Ki Blokering
Ifølge orientalsk lægekunst begynder sygdom der, hvor strømmen af Ki bliver nedsat eller afbrudt – dette kan ske, når der i et område er for lidt eller for meget Ki. Ryokyo Endo, mester af Tao Shiatsu, skriver at det er et tegn på at vores udveksling af energi med naturen er obstrueret. Om det er sket, fordi man ved chok eller sygdom har fået blokeringer, og derved har mistet kontakten med omverdenen - eller om man begyndte med at blokere signalerne fra naturen/omverdenen ud, og så har fået obstruktion, er lidt som spørgsmålet om hønen og ægget. Lidt af hvert er svaret oftest.

Årsagerne af Ki’s blokering er typisk stress, eksterne faktorer som allergener og forurening, chok, sorg, vrede og angst. Når disse impulser skaber en obstruktion i meridianerne, havner man typisk i en ond cirkel hvor ’tigeren bider sig i halen’: angst skaber blokering, som skaber yderligere sårbarhed for mere angst og andre ubalancerede følelser eller fysiske symptomer som allergi, influenza osv.

Udover de fysiske symptomer kan man mærke en fragmentering, hvor man mister sin sans for selvet som en velfungerende helhed, hvor alle ’dele’ kommunikerer og arbejder sammen.

Mennesker, som er røget ned i en depression, siger ofte at de har ’mistet kontakt med deres hjerte’ – de ved ikke, hvad de har ’lyst til’ (i den orientalske medicin er hjertet bl.a. forbundet med ’lyst’). Nogle mennesker, som lider af migræne, kan klage over at de ikke mærke deres fødder, eller at de har problemer med deres balans (sidelæns for det meste). De har mistet jordforbindelsen (se forrige paragraf om kontakt med omverdenen) eller haft mange beslutninger at træffe, som påvirker de meridianer på siden af kroppen (galleblære). Man kan også miste evnen til at forholde sig harmonisk til andre mennesker – aggression, irritable følelser. I alle disse tilfælde er det orientalske synspunkt, at strømmen af energi (Ki) er blevet afbrudt eller nedsat i visse områder i meridianerne.

Til top

Behandling: at genetablere strømmen af Ki
En naturlig følge af det udgangspunkt er, at behandling går ud på at genetablere strømmen af  Ki der, hvor den er blevet blokeret eller nedsat – fordi der enten er for meget eller for lidt Ki samlet de steder – derved genopstår også den nødvendige udveksling af energi med de naturlige omgivelser. I Shiatsu gør man dette ved at udøve et jævnt tryk langs med de meridianer, som skal behandles.

At blive ’forenet’
Vestlig medicin ser på vores krop som en samling af fragmenterede dele. Den er baseret på naturvidenskaben, som opdeler helheden i mindre enheder, og de enheder i endnu mindre dele, indtil man når ind til det mindste element, som kan identificeres, og som så beskrives og kvantificeres. Vores krop bliver delt op i forskellige bestanddele: Hjerte, lever, mave, tarme; muskler, knogler, kropsvæsker osv. Vestlig medicinsk diagnose går ud på at identificere det organ, som svigter; en bestanddel, som kroppen mangler; eller anormale celler et sted i kroppe, og baserer sin behandling på denne diagnose.

Den orientalske tankegang, og de behandlingsmetoder, som den har affødt, karakteriseres af et helhedssyn på mennesket og dets omgivelser. Ifølge det syn er alt i forbindelse med hinanden, om vi nu taler om vores geografiske, naturlige eller menneskelige omgivelser, eller om vores organer, meridianer eller krop/sind tilstand. Alt kommunikerer med hinanden. Derfor vil behandling og forebyggelse gå ud på at bibeholde og genskabe helheden – det netværk, som bliver holdt sammen af en masse tråde, som er vævet sammen til en helhed. Ifølge Shiatsu læren vil man kunne sige, at i kroppen er helheden Ki, energien som skaber alt, og trådene er meridianerne, som er vores energibaner.

Til top

Det unikke ved Zen Shiatsu
Afbalancering af det lymbiske system

I det lymbiske sytem, midt i hjernen, lagrer vi vores minder, vores oplevelsesbaserede erfaringer, og de underliggende årsager til vores reaktionsmønstre. Det lymbiske system er ansvarligt for instinktive reaktioner og følelser, og er dybt forbundet med vores autonome nervesystem.

Det, som kan forstyrre vores lymbiske system er stress, angst og vrede. Også hvis vi lægger en overordentlig stor vægt på vores rationelle og intellektuelle bedrifter (som ligger i den forreste del af hjernen) forstyrrer vi funktionen af det lymbiske system.

Nu er det interessante ved det lymbiske system, at det bliver umiddelbart beroliget af berøring på kroppen. Det jævne tryk som man udøver med Zen Shiatsu er, udover at være meget afslappende for klienten, med til at løsne og opløse forstyrrelser i det lymbiske system. Derved er det typisk sådan, at ens reaktionsmønstre bliver gradvist mere 'objektive' og mindre præget af ens tidligere oplevelser. En sidegevinst er at man bliver mere bevidst om kroppens signaler, og begynder at lytte til dem. Den evne beskytter én mod at overtræde sine egne grænser, en vigtig komponent af et sundt liv.

Til top

Zen Shiatsu teknikken

  • Dybde afslapning

Det som gør Zen Shiatsu så afslappende er blandt andet kontakten mellem to tryksteder, og det jævne, kontinuelle karakter af trykket, som begge bidrager til at klienten føler sig tryggere end hvis man kun udøver kortere tryk et sted ad gangen. Klienten føler typisk en stor omsorg fra behandlerens side, da en af de vigtige forudsætninger for en god behandling er at kunne lytte og forstå klientens situation ved at læse kroppens signaler gennem meridianbehandling. Dette kan kun ske hvis behandleren er 100% til stede. Dette bidrager til den afslappende effekt.

  • Det parasympatiske nervesystem

Shizuto Masunaga, grundlægger af Zen Shiatsu, forklarede at den specielle Zen Shiatsu teknik, med trykfordeling mellem moder hånden (Yin), som udøver et kontinuerligt, stabiliserende tryk, og den aktive (Yang) hånd som behandler (se billede øverst th), gør det muligt at nå ind til det parasympatiske nervesystem, som normalt er meget svært at berolige. Det parasympatiske nervesystem udgør sammen med det sympatiske nervesystem det autonome nervesystem, som ikke styres af viljen. Vi taler her om fordøjelsen, hjertets rytme, underlivets funktion (inkl. sexuelle impulser) osv. Det sympatiske nervesystem sætter gang i 'flugt og kamp' reaktioner (fight or flight - kroppen går i bredskab for kamp, med forhøjede adrenalin og cortisol niveauer - stress), således at vi kører 'op'. Når 'faren er forbi', får det parasympatiske nervesystem os til at slappe af igen - produktionen af stress hormoner stoppes, vi går tilbage til en tilstand af ro - vores krop reguleres. Almindelig massage når kun ind til det sympatiske nervesystem. Det 'sætter gang' i kroppen. Men hvad nu hvis vi har brug for at falde til ro? Se også: det lymbiske system.

Note: Man kan bedst illustrere forskellen mellem det parasympatiske og det sympatiske nervesystem ved følgende eksempel: Når man bliver udsat for en pludselig, høj lyd, kan hjertet komme til at hamre løs i vores bryst. Det er reaktionen fra vores sympatiske nervesystem. Når nu lyden er forsvunden, sidder vi tilbage med en følelse af at man skal ligge ned og slappe af, man er træt. Det er chokkets eftersleb, og det ligger i det parasympatiske nervesystem. Når vi døjes med den dybere eftervirkning af eksterne påvirkninger, er det oftest det parasympatiske nervestystem, som man gerne vil påvirke, for at blive eftervirkninger kvit. Ved at blive ved med kun at bearbejde det sympatiske nervesystem kommer vi aldrig i dybden. Det er derfor usandsynligt, at man ’kommer sig’ og opnår en varig lettelse ved den type behandling som påvirker det sympatiske system.

Til top

  • Ki Diagnose – Hara diagnose

Behandleren evaluerer Ki niveauet i klientens meridianer, og kan identificere samt bearbejde de steder, hvor Ki er blokeret på meridianerne hos lige netop den klient. Hver klient er forskellig fra den næste. En vigtig del af diagnosen er at identificere hvor Ki er mest ’Kyo’ (passiv, tom) og mest ’Jitsu’ (aktiv) hos den individuelle klient. To personer kan komme ind med de samme klager, men alligevel få forskellige behandlingsforløb baseret på deres individuelle grundlæggende billede.
Behandlingen går så ud på at fjerne blokering og genetablere flow i meridianerne – derfor skal man vide, hvordan Ki er fordelt i klientens krop. Traditionelt starter man så ved den meridian med det laveste Ki niveau, kombineret med den meridian med den højeste Ki koncentration, for at afbalancere Ki niveauet ved at sprede Ki der hvor der er for meget, og tilføje Ki der hvor der er for lidt. Derefter vil man ved hver behandling ligesom med et løg pille de forskellige lag fra indtil man når til sagens kerne.

Man behøver dog ikke at vente indtil alle lag er ’pillet fra’ for at få det bedre. Hver behandling vil typisk bringe klienten en mærkbar lettelse. Mange klienter siger faktisk efter behandling at de ’føler sig lettet’, lige meget om det er første eller 5 eller 15. gang, de modtager behandling.

Til top

Coaching uden ord – omprogrammering
Shiatsu behandling går også ud på at hjælpe klienten med at mærke sin krop ved at der udøves et jævnt, vedholdende tryk på meridianerne, som vækker klientens mere eller mindre bevidste opmærksomhed på de forskellige kropsområder og deres relative energiniveauer.

Ofte er en forbløffende resultat ved Zen Shiatsu, at der ændres på psykologiske mønstre uden at de overhovedet er blevet omtalt. Ved tryk under behandling har kroppen for eksempel fået informationer om svage punkter, steder hvor der er modstand og givet informationen videre til sindet. Denne information er blevet lagret. Næste gang du bliver udsat for en ekstern faktor, som udløser smerte eller ubehag i et af disse  steder, sender din krop følgende besked: ’Hej, nu kommer den smerte, som var blevet afhjulpet (til dels eller helt), tilbage.’ Og pludselig forbinder dit sind situationen med smerten/ubehaget. Og fra det øjeblik ved du, mere eller mindre bevidst, at du har lyst til at undgå disse eller lignende situationer, eller at du vil håndtere dem anderledes. Man går to skridt frem og et tilbage på vejen mod mere afbalancerede reaktionsmønstre, men når engang krop og sind begynder at tale sammen, er der ikke rigtig nogen vej tilbage. På den måde har Shiatsu en coaching lignende effekt uden at der nødvendigvis behøves at bruge ord. Dog kan det være, at man gerne vil uarbejde en mere målrettet plan for at slippe mønstrene, og man kan derfor vælge at kombinere Shiatsu med et coaching forløb, som dog kan forkortes og effektiviseres ved et sideløbende Shiatsu forløb.

Til top

Klientens selvhelbredelse
I Zen Shiatsu er forholdet mellem klient og behandler er et andet end det traditionelle læge-patient mønster, som vi har i Vesten. Lige meget hvor afslappende Shiatsu behandlingen er, begynder en klient helt naturligt at blive en del af sin egen helbredelse. Det sker ved at trykkene, og ens eget respons til dem, bliver registreret i ens hukommelse. Vi er udmærket klare over, hvor vi har modstand, og hvor energien kører. Og vi vil gradvis begynde at blive mere opmærksomme, og at lægge vores adfærd lidt om til at skåne kroppen og støtte helbredelsen.

I behandlingsforløbet foregår der en stille dialog mellem behandleren og klientens væsen. Det er igennem den dialog, at en afbalanceringe finder sted. Taoismen er et vigtigt begreb i denne forbindelse: Behandleren skal arbejde med det, der ér. Hun skal lytte og være til stede, og hjælpe klienten med selv at høre og mærke. Men hun skal ikke påtvinge noget eller forcere en effekt. Det drejer sig ikke om, at behandleren skal oppuste sit ego ved succesfulde behandlinger. Det drejer sig om, at klienten begynder at forstå, hvordan hun/han har det, hvordan det føles, at have det bedre, og hvordan hun kan opretholde en tilstand af velvære.

Note: Herz og elektromagnetiske bølger: Ligesom lys, lyd og fjersynssignaler er elektromagnetiske bølger, så er Ki også en elektromagnetisk impuls. Mange eksperimenter har bevist, at medicinske behandlere over hele verden, når de behandler, udgiver energi fra hænderne, som har den samme frekvens som jordens energi. Det er det ’helbredende’ niveau.

*1 I den orientalske medicin er meget af den klassiske medicinlære og filosofi baseret på empirisk forskning.

*2 Derefter begyndte man at bruge nåle, som går dybt ind i de individuelle punkter på meridianerne, og som tilladte behandling på flere patienter på én gang, da behandleren kunne gå fra den ene patient til den anden på klinikken/sygehuset mens de lå og ventede med nålene i. Shiatsu kræver dog at behandleren er til stede hele tiden, da behandlingen er manuel.

Man prøver så at genstarte, fjerne eller erstatte det syge organ; tilføje den manglende bestanddel; eller skære de syge celler ud og dræbe dem med kemiske komponenter.

Denne metode er fantastisk hvis anormale celler opdages når de allerede har udviklet og formeret sig så meget, at kroppen er svækket og/eller at det er usandsynligt at den magte at erstatte cellerne med sund væv – så hjælper man kroppen med en ’clean slate’. Hvis hjertet svigter akut er det vidunderligt at man har hjælpemidler til at genopstarte det. Og at man kan sætte en knogle således, at benet bliver helt igen, og at man efter noget tid kan gå lige så godt på det som før et uheld. Det er helt forbløffende at brændt hud og arvæv kan erstattes af normal hud ved hudtransplantation. Og der findes mange flere eksempler på de mirakler, som vores moderne lægekunst skal lovprises for.

Men i alle de tilfælde, hvor man skærer i kroppen, fjerner organer, eller erstatter dem, skal man også sørge for at give vores smukke system alt det, det kan have brug for, for at klare chokket og genopbygge sig selv – ikke bare fysiskt, men også i høj grad psykisk.

I nogle tilfælde kan man også vælge en anden vej. Det er op til den enkelte efter rådgivning fra lægen (den vestlige!) og undersøgelse af de muligheder, der findes.

Under alle omstændigheder er der rig mulighed for at kombinere den vestlige lægekunst med en ’alternativ’ metode, som ser kroppen og sindet fra en anden vinkel (den traditionelle kinesiske medicinlære bliver kaldet for alternativ,  da den i vesten er ’et alternativ’ til den yngre men indtil videre mere etablerede vestlige medicinlære, så semantisk er det rigtigt nok). Når kroppen holder op med at producere et bestemt hormon, når det ikke kan lave insulin, så er det et system nedbrud, som tyder på at også andre ting er i uorden. Den orientalske lægekunst mener så, at man bliver nødt til at genoprette balancen i hele kroppen for at genopstarte produktionsprocessen igennem fornyet balance i hele kroppen.

Til top